Diplomuddannelse – Uddannelse, der forvandler lærere til ledere

En diplomuddannelse giver dig mange flere muligheder (Foto: dr.dk)
En diplomuddannelse giver dig mange flere muligheder (Foto: dr.dk)

Er du uddannet lærer eller skolepædagog, og søger du flere udfordringer i hverdagen? Har du flere gange hørt på, hvilket stort lederpotentiale, du har? Hvis du har lyst til at prøve kræfter med dit potentiale, findes der uddannelser, som kan kvalificere dig til en skolelederstilling.

Uddannelsen hedder ”Lærer til leder” og er et kommunalt uddannelsesprojekt for folkeskolelærere, der skal sikre at kommunerne får flere og bedre ansøgninger til lederstillingerne i folkeskolen, så vi finder de rigtige ledere til at styre folkeskolen for vores børn.

Uddannelsen giver dig perspektiver på dit nuværende job og din tidligere erhvervserfaring. Derfor er uddannelsen fra begyndelsen meget erhvervsrettet.

En treårig diplomuddannelse

Uddannelsen er en treårig diplomuddannelse og titlen kan kommer ud med er ”en diplomuddannelse i skoleledelse”. Diplomuddannelser er en deltidsuddannelse hvilket betyder, at den er tilrettelagt, så det er muligt at passe et arbejde ved siden af.

Uddannelsen består af en række obligatoriske moduler, nogle valgfrie moduler og en afgangsprøve. Der afholdes prøve efter hvert modul. Dette kan være en skriftlig, mundtlig eller kombineret prøve.

Det er en uddannelse, der gør dig teoretisk og praktisk klar til det krævende job, som en skolelederrolle er. Uddannelse yder på forelæsninger, undervisning i kursusform, dialog og diskussion, gruppearbejde og øvelser. Praksiserfaringen fås gennem en slags mesterlære ved egen skoleleder.

Uddannelsen er, som nævnt, et kommunalt uddannelsesprojekt, og er du interesseret, skal du overbevise både din skoleleder og din kommune til at undersøge mulighederne for at deltage i projektet.

Uddannelsen udbydes i alle regioner og kan tages på professionshøjskoler, erhvervsakademier, ingeniørhøjskoler eller universiteter. Om der er en fast undervisningsdag i dagtimerne eller aften-, weekend-, eller fjernundervisning afhænger af uddannelsesstedet.

Optagelse på en diplomuddannelse

For at blive optaget skal du have mindst 2 års relevant erhvervserfaring og en adggangsgivende uddannelse, hvilket er enten en relevant uddannelse minimum på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse.

Uddannelsen er deltagerbetalt, men du kan søge SVU, hvis du gennemfører den som heltidsuddannelse.

Læs mere om diplomuddannelser her

Share

One thought to “Diplomuddannelse – Uddannelse, der forvandler lærere til ledere”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *